Fiskerejse - Orkla - uge 35 - Dragset og Steinshølen
Fiskerejse - Orkla - uge 35 - Dragset og Steinshølen
Fra 23 august til 30 august - Max 6 deltagere.
Fantastisk sensommer fiskeri i Orkla, hvor vi fisker på valdene Dragset og Steinshølen, hvor vi samme uge i 2025 fangede 14 laks fordelt på et eksklusivt hold på blot 3 deltagere.
Elven og laksen
Orkla har igennem mange sæsoner ligget blandt de bedste lakseelve i Norge. Vi anbefaler tohåndsfluestænger 12 – 15 fod med et godt udvalg af liner i forskellige densiteter. Her sidst på sæsonen kan der også blive mulighed for ”tør” fiskeri med ”riffling hitch” eller bombers. Dette er absolut noget af det mest underholdende og spændingsfylde fiskeri overhovedet.
Rejsegarantifonden - reg.nr. RGF3420.
Vi tager forbehold for trykfejl.
Pladser: 0
Praktisk info
Praktisk info
Alle laksefluefiskere er velkomne - uanset om du er begynder eller har erfaring i laksefiskeriet. Såfremt du har behov for instruktion vil det også være muligt. Der vil være en introduktionsguidning til fiskepladserne på førstedagen. I løbet af ugen vil der desuden være rådgivning omkring fiskestrategi og taktik efter forholdene ved elven. Fokus på fiskepladserne - du lærer hvordan man læser fiskevandet.
Fiskerejserne vi tilbyder dækker adgang til selve fiskeriet samt ophold, derfor er der forhold, som man selv skal sørge for. Det er vigtigt, at du forholder dig hertil. Vi arrangerer gerne et informationsmøde feks. via teams, idet det kan være svært at samle alle på et hold afhængig af hvor de bor.
Hvad er ikke inkluderet i prisen:
Transport fra Danmark til Norge: Turen er kør-selv tur, hvorfor det er nødvendigt at have bil eller en plads i anden bil til rådighed).
Transport til og fra elven i Norge.
Måltider og drikkevarer: Der er naturligvis fuldt udstyret køkken i husene vi benytter, hvor maden kan tilberedes og indtages).
Fiskeudstyr (beklædning (waders o.l.), fiskestænger, fiskehjul, fluer samt diverse ekstra tilbehør og udstyr)
Rejseforsikring.
Regler
Regler
Når man fisker laks i Norge, skal man indløse et statstegn. Dette kan gøre her:
https://fiskeravgift.miljodirektoratet.no/
Ved fiskeri i Orkla skal man registrere sig som fisker på Elveguiden ved at købe Orkla kortet. Kortet i sig selv er gratis, men sammen med kortet skal man betale for desinficering. Prisen er 180 NOK. og kan kan købes her:
https://elveguiden.no/no/elvekort/7
Reglerne for fiskeriet i Orkla gør at der er kvoter på hvor mange laks hver enkelt fisker kan hjembringe. Dette betyder at ”catch and realease” en vigtig del af fiskeriet. Reglerne for elven opdateres hver sæson og det er enhver fiskers pligt at sætte sig grundigt ind i reglerne.
Link til reglerne i Orkla for 2026:
https://orklaguide.com/fiskeregler-2/
Hjemtager man en fisk er der krav om indlevering af skælprøver. Info om dette findes her:
http://orklaguide.com/innlevering-av-skjellprover/
Fisk som ikke kan genudsættes og ikke må hjemtages grundet fredning eller allerede opbrugt kvote SKAL indleveres til helsetunet. Yderligere info findes her:
http://orklaguide.com/innlevering-av-fisk/
Vi anbefaler at man har ordnet betaling af fiskerafgift, registrering og køb af desinficering inden afrejse.
Fiskevandet
Fiskevandet
Vi fisker på Dragset og Steinshølen, som vi har haft held med de sidste par år.
Inkluderet i prisen
Inkluderet i prisen
7 dages fiskeri i Orkla på Dragset og Steinshølen.
7 overnatninger i hus tæt ved elven (ca. 500 mtr ned/op) – der er indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser.
Introduktionsguidning til fiskevandet.

Vi anbefaler altid en snak inden bestilling af en rejse. Kontakt os på +45 28192951
TRUSTPILOT RATING 4,6